Tillid, udvikling, samarbejde

Nyheder

BoligGruppen indgår samarbejdsaftale med Det Tekniske Fakultet, SDU

BoligGruppen har indgået en samarbejdsaftale med Det Tekniske Fakultet (TEK) på SDU, Odense, som indebærer, at studerende på bygningsingeniørstudiet kan følge vores byggeri og løbende besøge byggepladsen for at se byggeriets udvikling i praksis, ligesom de kan få adgang til forskelligt byggemateriale. Ideen er, at de studerende med egne øjne kan se og evt. arbejde med det, de lærer på studiet og dermed få en bedre forståelse for og kobling mellem teori og praksis. BoligGruppen får til gengæld værdifulde inputs fra de studerende, som vi også kan blive klogere af og bruge i vores arbejde.

Om samarbejdet siger Martin Haselbach, vicesektionsleder på Institut for Teknologi og Innovation på TEK: “Samarbejde med erhvervslivet og koblingen mellem teori og praksis er et vigtigt element i uddannelsen af bygningsingeniører, så derfor et stort TAK til BoligGruppen for at lade vores studerende følge deres byggeri i Odense”.

 

Tags: , , , , , , , ,

Related Posts