Tillid, udvikling, samarbejde

Nyheder

Public Intelligence åbner i Japan

Danmark og Japan er to vidt forskellige lande, men vi står alligevel over for nogle af de samme udfordringer. Vores befolkninger bliver ældre, og der følger flere aldersbetingede sygdomme med den høje levealder og dermed også voksende udgifter til sundhedssektoren. Som verdensmester i samfund med den højeste levealder står Japan allerede nu over for nogle af de demografiske konsekvenser, som også vil ramme Danmark.

Den udfordring har BoligGruppens lejer, odenseanske Public Intelligence, arbejdet med siden 2007 i form af et tæt samarbejde med danske kommuner og hospitaler. Public Intelligence står bag udviklingen af en række forskellige Living Labs, som er test- og udviklingssteder, hvor sundhedsprofessionelle kan arbejde sammen med borgere og teknologiproducenter om at skabe bud på fremtidens velfærd og sundhed. Det arbejde har banet vejen for, at Public Intelligence nu åbner et japansk datterselskab i Kobe, Japan. Samspillet mellem japanske teknologier og Danmarks forståelse for velfærd og sundhed kan skabe acceleration i skabelsen af løsninger til fremtidens sundhed og velfærd. Derfor er valget faldet på netop Japan til åbningen af Public Intelligences første datterselskab.

I BoligGruppen er vi meget stolte over at samarbejde med og have en så innovativ og succesfuld lejer, og vi ønsker Public Intelligence al mulig held og lykke med deres japanske eventyr.

https://publicintelligence.dk/vi-aabner-datterselskab-i-kobe-japan/

Vi åbner datterselskab i Kobe, Japan.

 

Tags: , , , , ,

Related Posts