BOLIGGRUPPENS
ARTIKLER
boliggruppen logo mark
BOLIGGRUPPENS
ARTIKLER
boliggruppen logo mark
PORTRAeTTER MARIA 6 scaled
Forfatter:
Maria Thuesen
Kreativ Direktør
Thuesen Media
Del blogpost:
BoligGruppen udnævner ny administrerende direktør

Bestyrelsen i BoligGruppen har i dag udnævnt Gitte Bech som ny administrerende direktør. Hun kommer fra en intern stilling som chef for udvikling og udlejning og tiltræder officielt rollen med øjeblikkelig virkning.

Udnævnelsen sker efter en struktureret rekrutteringsproces gennemført i samarbejde med en ekstern partner, hvor både eksterne og interne kandidater har været i spil. Processen sker som led i et strategisk gearskifte, hvor det stod klart, at der var behov for andre kompetencer på direktørposten.

BoligGruppens grundlægger og medejer, Carsten Skov, har midlertidigt siddet i direktørstolen siden oktober. Han vender nu tilbage til sin rolle som bestyrelsesformand.

“Vi er meget glade for at kunne præsentere Gitte Bech som vores nye direktør. Efter en grundig proces stod det klart, at vi allerede havde den rette kandidat i huset. Gitte Bech har vist stærkt lederskab, dybt kendskab til organisationen og en klar vision for, hvordan vi kan fortsætte vores positive udvikling. Bestyrelsen har stor tillid til, at Gitte Bech vil kunne drive virksomheden sikkert og ambitiøst videre,” udtaler bestyrelsesformand Carsten Skov.

Strategisk og driftsnær ledelse

Som administrerende direktør får Gitte Bech det overordnede ansvar for virksomhedens drift, organisation og finansielle resultater. Hun skal sikre, at BoligGruppen udvikler sig i tråd med strategien og de langsigtede investeringsmål – med klare koblinger mellem hverdagens beslutninger og de store linjer. Den nye direktør, Gitte Bech, siger:

“Jeg er både stolt og taknemmelig for den tillid, bestyrelsen viser mig. BoligGruppen er en virksomhed med stærke værdier, dygtige medarbejdere og et stort potentiale. Jeg ser meget frem til at tage fat på opgaven og fortsætte arbejdet med at udvikle virksomheden sammen med hele organisationen.”

Med den nye direktør på plads sikres kontinuitet, hvor BoligGruppen fortsætter sit ambitiøse vækstspor med fokus på værdiskabende investeringer, solide projekter og et tæt samarbejde med investorer, banker og øvrige samarbejdspartnere. Og her er Gitte Bech den rette.

“Gitte har været i BoligGruppen i ni måneder og kender allerede vores portefølje, projekter og organisation. Samtidig kommer hun med en solid faglighed inden for ejendomsmarkedet og nogle stærke menneskelige egenskaber. Vi står et rigtig godt sted som virksomhed, men har fortsat ambitioner, og her har Gitte allerede vist det drive, der skal til for at bringe BoligGruppen til næste niveau,” lyder det fra Carsten Skov.