BOLIGGRUPPENS
ARTIKLER
boliggruppen logo mark
BOLIGGRUPPENS
ARTIKLER
boliggruppen logo mark
PORTRAeTTER MARIA 6 scaled
Forfatter:
Maria Thuesen
Kreativ Direktør
Thuesen Media
Del blogpost:
Stort corona-testcenter i Odense får nyt liv – biotek-virksomheden Evosep rykker ind

1 kopi

For at udleve de ambitiøse drømme er der brug for flere kvadratmeter. I starten af det nye år rykker life science-virksomheden Evosep derfor fem kilometer fra det centrale Odense til erhvervsområdet Tech Town Odense.

”Vi startede ti i 2016, og i dag er vi 60 medarbejdere, så vi mangler plads til skriveborde, udstyr og der er altid for få mødelokaler,” fortæller Christian Ravnsborg. Han er direktør for Evosep, der laver proteinanalyseudstyr, som har til formål at forbedre menneskers sundhed og liv. Avancerede maskiner, der kan udføre højteknologiske analyser af fx blod.

”Beliggenheden har haft stor betydning. Området ligger i et godt spænd mellem det innovative miljø med universitetet, og hvad der sker med supersygehuset, der kommer lige ved siden af. På den anden side er vi tæt på byen og kulturberigelsen derinde. Mange af vores medarbejdere bor inde i byen og kan stadig cykle på arbejde. Geografiske afstande har meget at sige.”

Boliggruppen Evosep Biosystems WEB 1

Tech Town Odense står klar med åbne døre

Og hos Tech Town Odense er man begejstret for at kunne levere de rammer, der matcher den udvikling, Evosep gennemgår lige nu. Og som er fleksible i forhold til fremtidig vækst.

”Det er fantastisk at få en virksomhed, der arbejder med medicinal teknologi, ind i vores tech-miljø. Vi er glade for, at vi kan være med til at skabe nogle rammer, hvor Evosep kan trives og vokse,” udtaler Jacob Petz, direktør for Tech Town Odense.

Evosep rykker ind i en bygning, der tidligere var testcenter under coronakrisen. Ca. 3.700 kvadratmeter står klar i 2024 med atriumgård i hjertet af bygningen og glaspartier, så alle kan se, hvad der sker i laboratorierne. Med indretningen er der stor fokus på at skabe en samhørighedsfølelse mellem medarbejderne – også selvom virksomheden skalerer og måske i fremtiden har 100 medarbejdere.

Boliggruppen Evosep Biosystems WEB 5 kopi

Novo Nordisk skubber branchen til Odense

Evosep eksporterer 95% af deres produkter til de største markeder uden for Danmarks grænser. Lige fra Europa til Nordamerika, Kina og Australien. Men selvom virksomheden blandt andet er ved at åbne kontor i Boston, så er hovedkvarteret stadig i Odense midt på Fyn. Her er stort potentiale på den lange bane med en vigtig spiller, der har meldt sin ankomst.

”Når en virksomhed som Novo Nordisk kommer til et område, så vil der være flere, der også vil slå sig ned her. Det er til gavn for hele branchen på Fyn. Der vil komme en større kritisk masse af potentielle medarbejdere, som kan se, at der er flere steder at få job her inden for life science-branchen. Og det er positivt,” lyder det fra Christian Ravnsborg.

Vil du også rykke ind i en af Boliggruppens ejendomme, så kan du se alle ledige kontorer og domiciler her.

Fyens Stiftstidende har også skrevet om Evoseps indflytning i Tech Town Odense.

Læs mere i artiklen her.